Køb af hvalp

Er I interesserede i en hvalp fra kennel Van Neven, kan I kontakte os på mail: sifkassen@hotmail.com Vi vil gerne mødes med jer inden vi laver en endelig aftale, så vi kan få en lille snak om, hvad det vil sige at få en hvalp, der skal formes, så den kan fungere godt hos sin nye familie.
  
Vi bestræber os på at Sifs hvalpe skal have den bedst mulige fysiske og mentale sundhed. Alle hvalpe vi sælger er ormebehandlede og fodret med hvalpefoder af høj kvalitet. De er bevidst ikke vaccinerede, fordi hvalpe først bør vaccineres ved 10-12 ugers alderen, hvor moderens antistoffer begynder at forsvinde (dermed kan de også nå at vænne sig til deres nye hjem). Til gengæld er Sif vaccineret dvs. hvalpene burde have optimal koncentration af antistoffer.

Hvalpene bor hele deres opvækst i vores stue (alrum), og er derfor vant til huslige lyde samt høj grad af menneskelig kontakt. Desuden sørger vi for at udsætte hvalpene for fremmede voksne, børn, hunde, heste, og hvad vi ellers kan få dem i nærheden af, når de bliver store nok. Vi foretager mindre udflugter med hvalpene væk fra de kendte hjemlige omgivelser, således at de er bedst muligt forberedt på de store ændringer, der sker når de flytter til deres kommende hjem. 

Hvalpene sælges sundhedsundersøgt, chip mærkede og med stambog fra DKK. Desuden medfølger et tæppe der dufter bekendt, samt en pose af det hvalpefoder de kender.