4. uge

Så blev hvalpene 4 uger. De er rykket ind i stuen og har fået en lille løbegård. Det er dog meget forskelligt hvor gode de er til at komme ind og ud af kassen. Pigen og lillemanden ræser frem og tilbage efter humør, de 2 andre drenge er lidt tøvende, og tykkebassen sætter sig og skriger indtil nogen kommer og bærer ham ind eller ud. (og så siger de at hunde er for dumme til at bruge redskaber).

Efter den meget varme weekend, har Sif skåret meget ned på mælkemåltiderne, men det går da også fint med blendet hvalpefoder- det kan også også have lidt at gøre med at de små syle er brudt igennem tandkødet, og hvalpene tøver bestemt ikke med at bruge dem.